De store, grænseoverskridende problemer løser vi ikke med grænsebomme, men i fællesskab og med samarbejde. Der er nemlig aldrig nogen grænsebomme, der har forhindret CO2 fra at sprede sig, hjulpet os igennem en energikrise eller forhindret international kriminalitet.
Danmark har brug for verden – og i særlig grad for vores naboer. Derfor ønsker jeg et Danmark, der arbejder for et stærkt EU. Jeg ønsker et Danmark, der sidder med ved bordet og får indflydelse på de store beslutninger. Jeg ønsker et Danmark, der helhjertet søger fællesskabet.

Udfase den europæiske import af fossil energi fra Rusland, Mellemøsten og USA indenfor de næste ti år.
Udvikle europæiske digitale platforme i forhold til opbevaring af vores data, AI og kommercielle algoritmemodeller.
Stå fast på 0,7 procent i udviklingsbistand, så vi er med til at udvikle de fattigste regioner og forebygge konflikt og fattigdom.
Anerkende Palæstina som stat og både palæstinenseres og israeleres ret til at leve et liv uden krig og konflikt.
Omlægge den europæiske landbrugsstøtte og sikre mere dyrevelfærd, bedre miljø og mere natur.